Debat om Snorrebakkesagen i 360 i aften

to 12.09.2019, 14:52

I forbindelse med Snorrebakkesagen har TV 2/Bornholm inviteret fire kommunalbestyrelsesmedlemmer til debat i aftenens 360. Se med klokken 18:15.

I går sendte TV 2/Bornholm perspektiv på hele Snorrebakkesagen, der har kørt igennem flere år. En kompliceret byggesag om uddannelsescenteret Snorrebakken, hvor der er begået både fejl og ulovligheder.

Men er det fejl eller forsætligheder, der er begået? Og har politikerne haft tilstrækkeligt grundlag for at træffe vigtige økonomiske beslutninger på?

Det debatterer de fire følgende kommunalbestyrelsesmedlemmer i debatprogrammet 360 i aften klokken 18.15:

René Danielsson, Kommunalbestyrelsesmedlem, Dansk Folkeparti
Thomas Thors, Gruppeformand, Soc. Dem.
Søren Schow, Gruppeformand, Venstre
Morten Riis, Gruppeformand, Enhedslisten

Karin Aaen er vært på programmet.