Brandalarm på Hans Rømer Skolen

on 11.09.2019, 10:15

Kort efter klokken 10 er der blevet slået brandalarm på Hans Rømer Skolen i Aakirkeby på grund af kraftig røgudvikling.

Der er kort efter klokken 10 blevet slået brandalarm på Hans Rømer Skolen i Aakirkeby.

Ifølge de første meldinger fra stedet er alle elever blevet samlet udenfor.

Ifølge alarmen er der kraftig røgudvikling fra et klasselokale.

Brandvæsenet var stadig på Hans Rømer Skolen klokken 11.

- Der var røg i et klasseværelse, så der har været noget ild eller varme på et tidspunkt, der har udviklet røgen. Men vi er ved at gå det hele efter, men vi kan indtil videre ikke finde årsagen til røgudviklingen, siger Henrik Madsen, der er indsatsleder hos Bornholms Brandvæsen.

Han oplyser at alle elever helt efter bogen blev evakueret fra skolens lokaler uden problemer.