Travl august i Københavns Lufthavn

on 11.09.2019, 10:10

Der har været stor travlhed i Københavns Lufthavn. 2,9 millioner rejsende drog igennem lufthavnen.

Hvis man i august måned som rejsende til og fra Bornholm i Københavns Lufthavn synes der har været lidt trangt, så skyldes det, at et rekordhøjt antal passagerer i august rejste igennem lufthavnen.

I alt gik lidt over 2,9 millioner passagerer igennem terminalerne i lufthavnen.

Ud over at det var 0,8 procent flere end samme måned sidste år, så var det også den travleste august nogensinde i lufthavnens historie.