Knudsker IFs loppemarked blev et tilløbsstykke

lø 20.07.2019, 17:36

Mellem tre og fire tusind mennesker besøgte Knudsker IFs loppemarked på Stadion Syd i Rønne.

Der var glas og krukker, stole og sofaer og et udvalg af ski til salg til Knudsker IFs årlige loppemarked.

3-4000 gæster dukkede op, anslår foreningens formand Bent Jensen.

- Vi har været så heldige. Godt vejr, masser af mennesker, der er kommet i god tid, og som ser ud som om, de har lyst til at købe. Alting går op i en hæjere enhed, siger han.

Loppemarkedet varede fra klokken 13 til klokken 15.

Der blev solgt for næsten 170.000 kroner, og pengene går til foreningens børneafdelinger.