Jobpatruljen besøger de bornholmske virksomheder

to 11.07.2019, 17:10

Sædvanen tro får mange arbejdsgivere og medarbejdere denne uge besøg af jobpatruljen for at vejlede og kontrollere de bornholmske arbejdspladser.

I år er det fyrretyvende gang, at 3F og HK's jobpatrulje tjekker forholdene for de unge på de danske arbejdspladser. I disse dagen besøger otte aktivister de bornholmske virksomheder.

- Mange steder er forholdende stort set i orden, og ellers forsøger vi at tale tingene på plads. Hvis der er forhold der skal følges op på indberetter vi det til de lokale afdelinger af henholdsvis HK og 3F, skriver 3F Bornholm på deres hjemmeside.

Jobpatruljens kampagne er rettet mod hotel- og restaurationsbranchen, cafeer samt butikker og kiosker. Det er nemlig typisk her, at de unge arbejder.

- Kun ved maget grelle lovovertrædelser, og dem er vi ikke stødt på endnu herovre i år, skrider vi direkte til anmeldelse til myndighederne, skriver 3F på deres hjemmeside.