Cort: På vagt på nedkørslerne

to 11.07.2019, 13:15

Magnus Cort skal være ekstra opmærksom på nedkørslerne efter han tidligere på touren brækkede lillefingeren.

Det kan blive opad bakke at køre nedad bakke i dag for det bornholmske cykelhåb, Magnus Cort. Den brækkede lillefinger hæmmer nemlig stadig Astana-rytteren, siger han til TV 2 SPORT.

- Jeg tror godt, jeg kan køre opad. Det er mere nedad, hvor jeg skal stramme mig an, siger Magnus Cort og fortsætter:

- Hvis man kører nedad på dårlig vej og det bumper, siger Cort om de udfordringer, der kan ligge i nedkørslerne på dagens etape.

Men inden man pakker fjernbetjeningen alt for langt væk i erkendelse, at det nok er slut for bornholmeren, så er der ingen grund til at male fanden på hverken væggen eller de franske bjergveje.

- Nu må vi se. Det skal nok gå, siger Cort til TV 2 SPORT inden dagens etape.

Etapen kan ses på TV 2s hovedkanal fra 13.15.