FM19: Flyforsinkelser på værst tænkelige dag

to 13.06.2019, 08:14

Tågen driller. Det er den værst tænkelige dag, at vi har problemer med vejret, siger Christina Dideriksen til TV 2/Bornholm.

DAT-flyet, som skulle lande kl. 07:45 er fortsat ikke landet. Og DAT-flyet med forventet ankomst kl. 08:10 er fortsat ikke landet. Kun SAS-flyet, som skulle ankomme kl. 8:05, er kommet igennem skydækket og har sat sine landingshjul på asfalten i Bornholms Lufthavn.

Lufthavnsdirektøren fortæller, at hun har 32 ankomster, som lufthavnen skal håndtere denne højhellige Folkemødetorsdag.

- Det er den værst tænkelige dag, at vi har problemer med vejret, siger Christina Dideriksen til TV 2/Bornholm.
- Desværre vil forsinkelserne bide sig selv i halen, for det er jo de samme fly, som skal tilbage og hente nye passagerer i Københavns Lufthavn, siger Christina Dideriksen.

Hun forventer, at det kan blive en meget lang aften og måske også nat.

Heldigvis melder vejrudsigten om opklaring ved lufthavnen i løbet af et par timer.

Opdateres...