FM19 Politiet: Der er styr på det

to 13.06.2019, 07:35

Politiets presseansvarlige på Folkemødet, Michael Schollert, har en rolig morgen, inden det store ryk ind senere.

Michael Schollert, der er politiets presseansvarlige på Folkemødet, går roligt rundt på Folkemøde-pladsen.

Der er nemlig rigtig godt styr på det hele her fire timer inden den officielle åbning.

Michael Schollert fortæller, at den eneste større udfordring, der har været, har været de mange både, der på grund af blæsten, ikke har kunnet komme i havn indtil tidligt i morges.

Til gengæld forventer han et stort ryk ind af folk og biler fra omkring klokken 10.

- Vi har opfordret folk til at køre afsted i god tid, men nu må vi se, siger Michael Schollert.