Fotoudstilling i Rønne viser bunden af Nepal

on 12.06.2019, 15:43

En udstilling i Rønne fortæller historien, om hvordan det er at være ung på bunden i Nepal.

En fotoudstilling på Rønne Bibliotek giver et indblik i, hvordan det er at være ung i en slumbebyggelse i det nepalesiske lavland.

Fotoudstillingen "Anjali og Vikram – ung på bunden af Nepal" er en serie på 21 billeder med citater, om hvordan det er at være ung i Nepal.

Udstillingen løber frem til den 25. juni, hvor du kan møde Anjali på 14 år og Vikram på 17 år, der bor i slumbebyggelse i det sydvestlige Nepal. Fotoudstillingen tager også udgangspunkt i FNs 17 verdensmål, hvor der specielt er fokus på målet om ligestilling mellem kønnene, mindre ulighed og adgang til kvalitetsuddannelse.

Udstillingen på Rønne Bibliotek kan også ses i den selvbetjente åbningstid klokken 7-22.

Foto: Tia Borgsmidt.