Orange tørklæde på spil: Besøgshunde til test

on 12.06.2019, 14:10

Onsdag var en række hunde blandt andet en tur i adfærdsgården, da der var optagelsesprøver til at blive besøgshund.

Plejecenter Klippebo i Gudhjem lagde i dag lokaler til, da der var optagelsesprøver til at blive besøgshund på Bornholm. Hundene skulle testes og blandt andet en tur i adfærdsgården for at se, om de kunne blive det næste kuld besøgshunde.

- Vi har en dyrlæge med, som undersøger hundene grundigt og sikrer sig, at de ikke har nogle skavanker, som de kan få ondt af. Og så har vi en adfærdsekspert med, som kigger på hundens temperament, og hvor glad den er for kontakt til andre mennesker, fortæller projektchef i TrygFonden, Galina Plesner.

Besøgshundeordningen har eksisteret siden 2010, og man startede på Bornholm i 2012.

Ifølge Galina Plesner kan besøgshundene være med til at give beboerne på de bornholmske plejehjem en masse oplevelser i hverdagen.

- Hunde kan tit ramme og røre ved mennesker, som andre mennesker ikke kan, siger hun.

Optagelsesprøven løb ad stablen fra 9.30 til 11.30 og igen fra 14.00-17.00.

Du kan komme en tur med i adfærdsgården i vores nyhedsudsendelse klokken 19:30, hvor du kan se, hvilke hunde, der fik et orange tørklæde, der viser, at hundene er blevet godkendt til at være besøgshund.

I alt var der 16 hunde til optagelsesprøven, hvor otte kom igennem nåleøjet.