Dannebrog på vej mod Bornholm

on 15.05.2019, 20:36

Kongeskibet har forladt København, og er på vej til Bornholm med kronprins Frederik ombord.

Rønneboer og andre bornholmere kan igen stå op 16. maj, og nyde synet af kongeskibet Dannebrog i Rønne Havn.

Skibet har forladt Københavns Havn, og er på vej mod Bornholm, hvor kronprins Frederik i morgen først skal på bukkejagt i Almindingen, og efterfølgende deltage i et træningsløb forud for Royal Run.

Dannebrog forventes at ankomme til Rønne i løbet af natten.