Bornholmere træner sved om til rent drikkevand

on 15.05.2019, 18:48

En stor gruppe bornholmere mødtes i dag i gymnastiksalen på Campus Bornholm for at træne sammen i den gode sags tjeneste.

25 friskere bornholmere i alle aldre var i dag samlet for at dyrke en times såkaldt body attack-træning på Campus Bornholm.

- Body attack er en løbeinspireret intervaltræning, der er opfundet af nogle i New Zealand, der kalder sig Les Mills, forklarer Anette Pedersen, initiativtager på dagens arrangement.

Det var dog ikke kun for motionens skyld, at motionisterne mødtes i body attackens tegn i dag.

Dagens arrangement var nemlig en del af det verdensomspændende koncept "Workout for Water".

Idéen er, at man - gennem træningsarrangementer som det på Campus i dag - samler penge ind til Unicef, der så bygger vandpumper i Etiopien, så børnene i landet kan få rent og bæredygtigt vand.

- Dem, der kommer i dag, får helt automatisk doneret en 5'er af Wellness Club (fitnesscenter i Rønne, red.), og så kan de så derudover donere det, de selv har lyst til, forklarer Anette Pedersen.

Det lykkedes at holdet at samlet 450 kroner ind, og du kan se mere fra arrangementet i vores nyhedsudsendelse kl. 22.