Dreng løb ud foran bil i Aakirkeby

ma 15.04.2019, 15:34

En dreng er kørt på hospitalet efter han kort før klokken halv tre blev påkørt af en bil i Aakirkeby. Ifølge brandvæsnet er han sluppet med brækket en fod.

En dreng på omkring de 8 år blev kort før klokken halv tre påkørt af en bil ved Nybyvej 19 i Aakirkeby. Ifølge Bornholms Politi løb drengen ud foran bilen.

Drengen er nu kørt på hospitalet, men ifølge vagthavende ved henholdsvis Bornholms Politi og Bornholms Brandvæsen er han sluppet forholdsvis heldigt fra sammenstødet.

Vagthavende ved Bornholms Brandvæsen fortæller, at drengen formentlig har brækket foden, og han bliver tjekket grundigt på hospitalet nu.