Øresundsbroen fraråder vindfølsomme køretøjer

ma 11.02.2019, 14:02

Hårde vindstød på Øresundsbroen har gjort at Öresundsbron her til eftermiddag fraråder vindfølsomme køretøjer at passere broen.

Vinden driller trafikken på forbindelsen mellem Sverige og Danmark. Øresundsbroen fraråder her til eftermiddag kørsel med vindfølsomme køretøjer i begge retninger.

Det oplyser Öresundsbrons Trafikcenter.

Ifølge TV 2 Vejret er middelvinden lige nu på 12 meter i sekundet i Kastrup. Vindstødene kan dog være højere end det.