DAT-fly kan ikke lande i tågerne

fr 07.12.2018, 15:13

Det tågede vejr giver DAT udfordringer med at lande Bornholmerflyet her til eftermiddag.

Piloten på et DAT-fly er særdeles udfordret lige nu. Tågen gør nemlig, at det er vanskeligt at lande flyet i øjeblikket. Derfor cirkulerer flyet i luftrummet over Bornholm.

Sådan lyder meldingen fra en passager, der skal med flyet fra Bornholm.

På Bornholms Lufthavns hjemmeside fremgår det også, at flyet med afgang mod Københavns Lufthavn er forsinket en halv time fra 15.00 til 15.30.