12-årig påkørt af bus foran Søndermarkskolen

fr 07.12.2018, 08:25

I går morges blev en 12-årig dreng påkørt af en bus i fodgængerfeltet ud for Søndermarkskolen i Rønne. Det skete intet alvorligt med drengen.

Torsdag klokken 07:50 blev en 12-årig dreng påkørt af en bus i fodgængerfeltet ud for Søndermarkskolen i Rønne. Både skolepatrulje og politi var på stedet, og intet alvorligt skete med drengen.

Det skriver Bornholms Politi i et uddrag af døgnrapporten.

Af døgnrapporten fremgår det også, at en 65-årig mand ikke overholdt sin vigepligt i Zahrtmanns rundkørsel og påkørte en 29-årig cyklist. Cyklisten slap uden større skader.