Ung billist stoppet med photoshoppede prøveskilte

fr 07.12.2018, 06:45

Bornholms Politi stoppede omkring klokken 01 i nat en 20-årig herboende mand med prøveplader på sin bil. Manden vil nu blive sigtet for dokumentfalsk.

Bornholms Politi måtte kigge sig en ekstra gang over skulderen, da de omkring klokken 01 i nat så en bil køre rundt på prøveplader.

Et besynderligt tidspunkt at køre med prøveskilte, vurderede politiet, og stoppede den 20-årige herboende mand i Almindings Runddel i Rønne.

- Det viste sig at være nogle falske prøveplader lavet i redigeringsprogrammet Photoshop. Føreren er sigtet for manglende registrering på køretøjet samt manglende forsikring. Derudover vil han blive sigtet for dokumentfalsk, oplyser vagthavende ved Bornholms Politi, Henrik Schwarz.