DAT pusler om morgen- og aftenpendlere

fr 09.11.2018, 12:28

Mere ro på flyvningen og dæmpet belysning. Det er nye tiltag fra DAT på morgen- og aftenafgangene.

På flyvninger før kl. 08:00 og efter kl. 21:00 vil DAT fremover forsøge, at gøre stemningen om bord mere rolig og behagelig.

- Servicemeddelelsen om servering ombord vil blive briefet før afgang og ikke som hidtil efter takeoff. Samtidig vil kabinebelysningen også være dæmpet under turen, fortæller Betina Skytte Lorentsen, Marketing Manager hos DAT.

Sikkerhedsbriefingen før og efter landing vil lyde som normalt.