Godmorgen Bornholm 9. november 2018

fr 09.11.2018, 05:59

Tørt, skyet og diset vejr venter denne fredag, hvor temperaturen vil ligge omkring 10 grader. Kør forsigtigt i tågen. DMIs varsel gælder stadig.

DMIs vejrudsigt denne fredag er kort - og lyder som følger: Mest tørt, skyet og diset vejr. Temperaturer omkring 10 grader og vinden bliver svag til jævn og vil komme fra øst og sydøst.

Sådan! Således bliver vejret på en dag, hvor flyene ude i Bornholms Lufthavn lander og letter til tiden og hvor Bornholmslinjen sejler planmæssigt - trods tågen.

DMI udsendte varsel om tæt tåge i aftes og dette gælder fortsat. Sigtbarheden kan fortsat være under 100 meter, så kør forsigtigt.

Dagen i dag kaldes i øvrigt "Theodors dag". Dette navn er efter en kristen romersk soldat, som blev martyrdræbt på denne dag i år 306 efter at have sat ild til et afgudstempel. Som en passende straf blev han levende brændt i en ovn. Ja, sådan var det dengang.

Fredag den 9. november er dag 313 i kalenderåret og der er kun 52 dage tilbage til nytår.