MDMA er det farligste stof på Bornholm

to 08.11.2018, 15:23

MDMA er blevet et mere og mere populært stof blandt unge, men det er også ét af de farligste. Men hvordan holder vi de unge fra stoffet? 360 tager fat i emnet.

En festlig aften tilbage i maj var tæt på at ende helt galt for den 16-årige bornholmer Willy Walther Møller. Sammen med nogle venner tog han stoffet MDMA. Det endte med en forgiftning og en tur på hospitalet.

Nu advarer han andre unge mod at eksperimentere med stoffer, blandt andet i TV 2/Bornholms nyheder onsdag aften.

MDMA er det farligste stof, man har set på Bornholm, lød fra det Bornholms Politi i sidste uge. Overlæge Steffen Ulrik Friis fra Bornholms Hospitalet forklarer, at stoffet netop er så farligt, fordi man ikke ved, hvad det indeholder.

- Det er et amfetaminlignende stof, men vi ved ikke, hvad der i de tabletter, som de unge tager. Det er et lotteri, hvor der næsten kun er tabere, fortæller han.

I oktober døde en 16-årig dreng fra Dianalund efter at have indtaget stoffet, det samme skete for en 15-årig dreng i Haslev i februar.

Men hvad skal der til, for at de unge holder sig fra MDMA? Det er emnet i aften i 360.

Willy Walter Møller giver sit bud på en løsning sammen med Mette Qvist fra Ungerådgivningen Bornholm og chefpolitiinspektør Ole Bolvig Hansen fra Bornholms Politi.

Se med direkte på TV 2/Bornholm klokken 18.35.