KB: 1,9 millioner til energirenovering

to 11.10.2018, 21:00

Kommunalbestyrelsen har godkendt en tilskudsordning, der skal gå til energirenovering af private boliger.

Bornholm ligger i bund, når det kommer til energimærkning af huse. Faktisk ligger Bornholm blandt de ti dårligste kommuner i landet. 



I Byggeriets Energianalyse 2017 viste tallet at 28,9 % af de private boliger på Bornholm har de to dårligste energimærker - F eller G. Hvis vi tager mærket E med, kommer tallet op på 74 %

.

Snart kan husejere på Bornholm så søge tilskud fra tilskudsordningen på 1,9 millioner kroner til at energirenovere deres hjem. 



Ordningen skal finansieres gennem Regeringens pulje til Landsbyfornyelse 2018 - herfra kommer 1,1 millioner. De sidste 800.000 kroner er et forbrugt beløb fra nedrivningsprojekter i 2015.