Forsikringskunder får del af millionoverskud

fr 14.09.2018, 16:06

Et fald i antallet af indbrud samt færre storme og skybrud betyder, at 2000 bornholmske kunder kan se frem til at få del af forsikringsselskabs overskud

GF Forsikring forudsiger en overskudsdeling i 2019 på omkring 130 millioner kroner. Det kommer blandt andet deres mere end 2000 bornholmske kunder til gode. Det oplyser GF Forsikring i en pressemeddelelse.

Det er et fald i antallet af indbrud samt færre storme og skybrud landet over, der gør, at det kundeejede selskab på landsplan forudsiger en overskudsdeling i 2019 på omkring 130 millioner kroner.

Ifølge Morten Jensen, der er leder af GF Bornholm, er det for tidligt at sige, hvor stor en andel af de 130 millioner kroner, der tilfalder bornholmere. Han forventer, de ved mere, når GF Forsikring afholder medlemsmøde i Aakirkebyhallerne den 1/11, hvor alle GF-medlemmer på Bornholm bliver inviteret.