20-årig mand dømt for vold i Spar

fr 14.09.2018, 14:27

En ung mand blev i dag idømt 30 dages fængsel ved Retten på Bornholm. Den 20-årige mand skubbede en anden kunde omkuld i Spar i Aakirkeby.

En enig domsmandsret i Retten på Bornholm besluttede tidligere i dag at idømme en 20-årig mand fra Klemensker fængsel i 30 dage for vold.

Den dømte skubbede en 75-årig mand omkuld i køen til kassen i Spar i Aakirkeby.

Udover straffen på 30 dages fængsel straffes den dømte ved at skulle betale sagens omkostninger.