Defekt pumpe giver færgeforsinkelser

fr 14.09.2018, 12:11

Bornholmslinjen meddeler, at en defekt brændstofpumpe for færgen Hammershus giver forsinkelser fredag. Forsinkelser der ikke kan indhentes. Derfor må Povl Anker nu i gang.

Arbejdet med at skifte den brændstofpumpe, som forsinkede Hammershus her fredag morgen er overstået, skriver Bornholmslinjen i en meddelelse.

Men da Hammershus ikke vil være i stand til at sejle forsinkelsen ind, mens hovedmotoren atter påfyldes olie, startes op og justeres, kommer Povl Anker nu i spil.

Derfor vil planen være følgende for PA (Povl Anker) og HH (Hammershus)

PA: Afgang 17:00 Rønne – Køge
PA: Afgang 00:30 Køge – Rønne med passagerer og gods

HH: Afgang 19:30 Rønne – Køge med resten af løstrailers og de passager, der måtte ønske det
HH: Afgang 03:00 Køge – Rønne med resten af løstrailers

PA: Afgang 08:00 i morgen Rønne – Sassnitz
PA: Afgang 11:50 i morgen Sassnitz – Rønne

HH: Afgang 17:00 i morgen Rønne – Køge.

Herefter normal drift.

Bornholmslinjen arbejder med at opdatere deres hjemmeside.