Herrefede Harleyer i Mellem os i Sommerlandet

to 12.07.2018, 16:13

Dagens udgave af Mellem os i Sommerlandet står i Harley-Davidsons tegn. Vores værter bager op til det årlige træf, der afholdes i weekenden.

De larmer, de koster spidsen af en jet-jager og så er de eksklusive som ganske få ting i denne verden. Der er naturligvis tale om de legendariske Harley-Davidson-motorcykler.

I torsdagens udgave af Mellem os i Sommerlandet er der fuld fokus på de store maskiner og dem der er fascineret af dem. Vores værter Louise Enstrøm og Lucas Majgaard besøger Baunehøj Camping, der afholder årets Harley-træf, så snakker de også med arrangørerne, der i øvrigt kan holde 25 års jubilæum i år.

Og så snakker de med Harley-entusiaster fra nær og fjern. Men det skal ikke gå op i hestekræfter det hele, for vi skal også besøge Martin, der har udviklet et nyt bornholmsk brætspil.

Alt sammen i Mellem os i Sommerlandet i aften klokken 19.40.