44-årig mand får 60 dages fængsel for vold

on 11.07.2018, 14:19

En mand fra Rønne skal 60 dage i fængsel for at have slået en anden mand flere gange i ansigtet på Krystalbodegaen i foråret.

Retten ved Bornholm har idømt en 44-årig mand en fængselsstraf for vold mod en anden mand.

Den 44-årige mand og en 19-årig mand var begge tiltalte efter straffelovens §244 for at slået en mand flere gange i ansigtet på Krystalbodegaen i Rønne den 10. marts i år.

Den 19-årige mand blev frifundet, mens den 44-årige altså blev fundet skyldig.

Den 44-årige mand modtog dommen.