Risiko for glatte veje i aften og i nat

ti 13.03.2018, 19:56

Vejtemperaturerne falder i løbet af aftenen og natten til omkring frysepunktet, og det giver risiko for glatte veje.

Vintertjenesten BRK har her til aften udsendt et glatførevarsel.

Vejtemperaturerne falder i løbet af aftenen og natten til omkring frysepunktet, og sammen med slud eller tøsne giver det risiko for glatte veje på Bornholm.

Vintertjenesten oplyser, at der saltes præventivt på klasse A-veje - det overordnede vejnet. De øvrige veje saltes ikke og kan være glatte.

Der er desuden fortsat fare for aquaplaning på en del veje, da der er faldet meget regn i dag som sammen med smeltevand giver problemer med vand på kørebaner, oplyser Vintertjenesten.

Kør derfor forsigtigt.