Bilist overså cyklist i rundkørsel

ti 13.02.2018, 18:52

En mandlig bilist overså sidst på eftermiddagen en cyklist i Almindingens Runddel i Rønne.

En 64-årig kvindelig cyklist pådrog sig nogle knubs, da hun sidst på eftermiddag kørte ind i siden af en bil i Almindingens Runddel i Rønne.

Det oplyser vagthavende ved Bornholms Politi.

Det var en 33-årig mandlig bilist, der havde overset hende, da han fra Aaakirkebyvej kørte ind i rundkørslen.

En ambulance behandlede kvinden for sine skader på stedet.