Bornholms Politi har flere dyreværnssager

ti 13.02.2018, 17:39

Antallet af dyreværnssager ved Bornholms Politi er steget fra 2016 til 2017. Tallet er næsten fordoblet.

Bornholms Politi oplyser, at de har oplevet en stigning i antallet af dyreværnssager fra 2016 til 2017. I 2016 håndterede politiet syv bornholmske dyreværnssager, mens antallet i 2017 var steget til 13.

I 2016 blev alle syv dyreværnssager afgjort med bødestraf.

Af 2017's 13 dyreværnssager blev otte af dem afgjort med bødestraf, mens en enkelt endte med fængselsstraf. De øvrige sager er enten ikke afsluttede eller henlagt.

Dyrenes Beskyttelse på Bornholm oplyser også, at de har haft en stigning i antallet af henvendelser. I 2016 håndterede organisationen 26 dyreværnssager, hvor tallet var 46 i 2017.