Ny sæson på Galleri Rasch

sø 14.01.2018, 10:57

Den 20. januar åbner Galleri Rasch det nye udstillingsår. Også i år er det med unge kunstnere med bornholmsk tilknytning.

Denne gang drejer det sig om Gaia Amyrantis Trampedach, der er vokset op på Bornholm, og hendes kollega Martin Greve, der stammer fra Silkeborg. Begge kunstnere bor nu på Bornholm med atelier i Østermarie.

Gaia Amyrantis Trampedach har trods sin unge alder allerede et par udstillinger bag sig og havde fire billeder med på den seneste censurerede udstilling på Svanekegården. Det var også Gaia, der malede det billede en heldig TV 2/Bornholm seer vandt under vores kulturkavalkade 2017.

Martin Greve har enkelte udstillinger at se tilbage på, men har i øvrig udsmykket blandt andet en ungdomsskole med grafittimalerier.

Udstillingen kan ses frem til den 10. februar.