NB Bornholm-formand: Vi vil rykke op

lø 13.01.2018, 15:23

Erik Kristensen & co. i Nexø opruster. Nigeriansk og polsk tilgang til holdet, fordi klubben satser på oprykning til Danmarksserien.

NB Bornholm er lige nu på tredjepladsen i Københavnsserien i fodbold. Men når forårssæsonen begynder til påske, ja så er målet, at holdet fra Nexø haler ind på de to tophold, Union og HB, så NB Bornholm kan være med i de afgørende kampe, om at rykke op i Danmarksserien.

Lasse Holmgaards mandskab fra Nexø har de seneste dage fået fat i de to dygtige midtbanespillere, Lukasz Mlynarski fra Polen og Ojiego "OJ" Chimezie fra Nigeria. Begge har tidligere spillet for holdet.

NB Bornholm overvintrer med seks point op til HB på den andenplads, som giver deltagelse i play-off om oprykning til Danmarksserien.

Se vores indslag med NB Bornholms formand, Erik Kristensen, i TV 2/Bornholms nyheder i aften, klokken 19.30.