Venstre: Det er en krænkelse af dansk luftrum

fr 12.01.2018, 14:33

Øget russisk aktivitet tæt på Bornholm er en krænkelse af dansk luftrum, lyder det fra forsvarsordfører, Peter Juel Jensen, Venstre.

En næsten fordobling af russiske militærfly, der flyver tæt på Bornholm, er ikke i orden. Sådan lyder det fra Peter Juel Jensen, Venstre.

- Der er sket en krænkelse af det danske luftrum, og det vil vi ikke finde os i, lyder det fra Peter Juel Jensen, forsvarsordfører, Venstre.

Venstremanden mener ellers, at der har været en skarp dialog med russiske ambassadør og russiske udenrigsminister.

- Gudskelov er vi med í Nato sammen med en masse andre, der deler vores værdier, og det er derfor vi sender 200 danske soldater til Baltikum. Vores budskab til Rusland er, at vi ikke vil finde os i det her, siger Peter Juel Jensen.