BAT overgår til vinterkøreplan

sø 13.08.2017, 18:53

I morgen åbner skolerne og det betyder også at de bornholmske buslinjer ændrer sig. BAT overgår til vinterkøreplan.

I forbindelse med at øens skoler møder ind efter sommerferien, overgår BAT i morgen til vinterkøreplanen.

I en pressemeddelelse skriver BAT, at kørslen med bybussen, rute 21 og 22, får et løft. Desuden skulle kørslen til øens uddannelsesinstitutioner være forbedret.

Den nye køreplan er blevet husstandsomdelt og kan derudover læses på bat.dk