Biavlere sætter fokus på insektmangel

fr 20.07.2018, 17:14

Bornholms biavlerforening satte på foreningens 130 års fødselsdag fokus på vigtigheden af insekter i naturen.

Fredag fejrede Bornholms biavlerforening 130 års fødselsdag på Melstedgård.

Foreningen har ændret sig gennem tiden fra at have mange store biavlere, der lever af det til at have flest hobbyavlere, og derfor også færre bifamilier i alt på Bornholm.

Det skaber udfordringer, fordi bier både er føde for nogle dyr og bestøvere for mange planter.

- Bierne er ude at bestøve 2/3 af vores fødevarer, og går vi hen og mister bierne bliver det et rigtig trist fødegrundlag, vi har at vælge imellem, siger formand for Bornholms biavlerforening, Jannie Jordal.

Derfor benyttede foreningen dagen til at vise sig frem og få flere til at blive interesseret i biavl, så øen kan få flere hobbyavlere og dermed bier.

- Jeg håber og tror på, at vi sammen kan løfte det, så det bliver lidt mere alsidigt, siger Jannie Jordal.

Til fejringen kunne man både smage og lære, og der var også en debat om insektmanglen generelt, hvor landbruget og ornitologerne kom med sine indspark.